Opbevar smykkerne i en æske eller pose. Sølvsmykker holder sig blankest hvis du opbevarer dem i en lufttæt pose.
Smykkerne er følsomme overfor kemikalier og syre, undgå derfor at de kommer i kontakt med hårspray, parfume, creme osv.
Tag smykkerne af når du dyrker sport, tager bad eller når du sover.
Hvis du bruger creme, parfume etc., så vent 10 min efter påføringen inden du tager dine smykker på.
Smykkerne er selvfølgelig lavet til at blive brugt. Men undgå alligevel unødige træk, hiv og vrid, det slider dit smykke unødigt
Ferskvandsperlernes glans vedligeholdes af fedtstoffet på din hud. Så gå med dine perler og vask dem ALDRIG i affedtende sæber etc. De rengøres bedst med en blød klud og lunkent vand og tørres grundigt bagefter.
Med tiden vil der komme snavs mellem perlerne/stenene. Skyld dem forsigtigt i lunkent vand og brug en blød klud til at tørre dem af med, eller skrub varsomt imellem perlerne/stenene med en blød børste (evt. en tandbørste).
Kom ALDRIG smykker med oxideringer, perler, sten o.lign ned i flydende sølvrens. Det ødelægger oxideringen og kan skade sten og perler.
Både sølv, guld og forgyldte/forsølvede materialer vil uundgåeligt blive lidt mørkere med tiden. De kan nemt pudses op igen med en special imprægneret smykkeklud fra guldsmeden, eller blot en blød klud.
Lad ikke smykkerne ligge i direkte lys i længere tid, da nogle af de farvede sten kan blegne lidt med tiden.
Blomster, sommerfugle og lign. er lavet af perlemor/glas. Pas derfor på du ikke taber dem på gulvet, da de kan gå i stykker. Skulle det alligevel ske, er jeg gerne behjælpelig med at få repereret dit smykke og udskiftet de ødelagte dele.
Er du i tvivl om noget, er du meget velkommen til at skrive til mig.
God fornøjelse med dit smykke ;o)